De undskyldte manden, som var blevet helbredt, men syntes at blive forfærdede over den synd, som var blevet begået af ham, som havde vovet at befale et menneske at bære sin seng på sabbaten. De spurgte ham, hvem det var, som havde gjort dette; men han kunne ikke sige dem det. Disse øvester vidste meget godt, at der kun var ét menneske, som var i stand til at udføre denne gerning; men de ønskede at få beviser for, at det var Jesus; thi de håbede da at kunne anklage og fordømme ham for sabbatsovertrædelse. De mente, da han havde ikke blot overtrådt loven, idet han helbredte den syge mand på sabbaten; men han havde tillige vanhelliget sabbaten ved at byde ham et tage sin seng op og bære den bort.