Da den ulykkelige forstod, at det Store Læge ville helbrede ham, opstod der en længsel i hans hjerte efter at blive befriet fra Satans magt. Den onde ånd modstod denne magt og søgte at beherske det arme menneske, som stred mod ånden. Den besatte forsøgte at bede Jesus om hjælp; men da han åbnede sine læber for at tale, lagde den onde ånd ord i hans mund, så at han i frygt og angst råbte: "Lad os i fred; Jesus af Nazaret!" Det stakkels menneskes formørkede forstand fattede tildels, at han stod for en, som kunne fri ham af den trældom, som længe havde gjort ham til en slave. Men da han søgte at trænge sig nær til Frelseren, var der an anden, som holdt ham tilbage; den onde ånds ord blev udtalt af ham. |