Under dette mærkelige måltid var der mange, som tænkte meget over, hvorledes de på en så underfuld måde fik mad. De havde fulgt Jesus for at lytte til hans ord, sådanne ord, som de aldrig før havde hørt. Hans undervisning havde trængt ind i deres hjerte. Han havde helbredt deres syge, trøstet deres sørgende, og til sidst hellere end at sende dem bort hungrige havde han bespist dem overflødig. Hans rene og ligefremme lære og hans ømme godgørenhed vandt deres hjerte. Medens de nød den mad som han fremsatte for dem, blev det dem klart, at han i sandhed var Messias. Ingen anden kunne udføre et så mægtigt mirakel. Ingen menneskelig magt kunne af fem byg brød og to små fisk frembringe tilstrækkelig mad til at bespise tusinder af sultne mennesker. Hans undervisning og mirakler, idet han helbrede de syge, havde allerede næsten overbevist dem om hans guddommelighed. Men dette mirakel stadfæstede deres overbevisning, så at de til fulde troede på ham.