Genløsningen: Eller Kristi mirakler, den mægtige kapitel 6. 57.     Fra side 57 i den engelske udgave.tilbage

Brødene og fiskene

Præsterne og de øverste betragter ham allerede som en, der vender folkets hjerte bort fra dem og drager dem til sig. De frygter allerede hans tiltagende indflydelse blandt folket så meget, at de søger at dræbe ham. Han vidste, at voldsgerninger og oprør ville blive følgen af hans ophøjelse til Israels konge. Han kom ikke til verden for at oprette et timeligt rige; hans rige var ikke, som han selv vidnede, af denne verden. Mængden ser ikke de farer, som ville opstå af det foretagende, som de havde i sinde at udføre. Men den guddommelige visdoms rolige øje opdager alle skjulte onder. Jesus ser, at det er på høje tid at standse folkets planer. Han kalder sine disciple til sig og befaler dem øjeblikkelig at gå i skibet og vende tilbage til Kapernaum, medens han bliver tilbage og sender folket bort. Han lover at møde dem om natten eller den følgende morgen. Disciplen syntes ikke om at efterkomme dette forlangende. De længes efter,, at Jesus skal æres således som han fortjener, og blive hævet over præsternes og de øverstes forfølgelse. Det gunstige øjeblik syntes at være kommet, da Kristus kan blive ophøjet til sin sande værdighed ved folkets enstemmige valg.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.