De gør indvending mod Jesu befaling; men han holder fast ved sin beslutning og byder dem at følge hans befaling med en myndighed, som han aldrig før havde vist lige overfor dem. De adlyder ham uden at sige et ord. Jesus går derpå tilbage til mængden og mærker. at de er fast besluttede på at ophøje ham til konge. Denne bevægelse må standses på én gang. Disciplene er allerede gået bort, og han står nu for folket i majestætisk værdighed og sender dem bort på en så bestemt måde, at de ikke tør andet end adlyde hans befaling. Deres pris og berømmelse dør bort på deres læber. De standser deres skridt, selvom de allerede havde sat sig i bevægelse for at gribe ham, og det glade og livlige udtryk forsvinder fra deres ansigt. Der var kraftige mænd med klare tanker og stærk viljekraft i folkeskaren; men Jesu kongelige fremtræden og de så rolige, men myndige ord, han ytrede, stansede bevægelsen på et øjeblik og omstyrtede alle deres planer. De adlød deres herres bud ligesom sagtmodige villige børn og viste underdanighed uden at spørge om noget; thi de følte, at de stod overfor en kraft, der var større end al jordisk myndighed.