Da solen sank ned, så Jesus foran sig femtusinde mænd foruden kvinder og børn, som intet havde spist hele dagen. Han spurgte Fillip om, hvorledes de kunne skaffe brød til så mange, at de ikke skulle gå hungrige hjem og omkomme på vejen. Dette gjorde han for at prøve sine disciples tro; thi han vidste vel, hvorledes han ville skaffe dem brød. Den, som ikke ville udføre et mirakel i ørknen for at tilfredsstille sin egen hunger, ville ikke tillade, at mængden skulle lide ondt af mangel på føde. Fillip så ud over den store folkeskare og tænkte på, hvor umuligt det ville være at skaffe mad nok for at tilfredsstille så mange menneskers sult. Han svarede, at brød for to hundrede penninge ikke på langt nær ville være nok til at dele imellem den, så at hver kunne få noget lidt. Jesus spurgte, hvor meget mad der kunne findes blandt folket. Andreas fortalte ham, at han havde set en lille dreng, som havde fem bygbrød og to små fisk. Men dette var intet for så mange, og de var på et øde sted, hvor man ikke kunne få mere.