Imidlertid var disciplene i nød. Der havde rejst sig en storm, og søen var meget oprørt. time efter time arbejdede de med årerne og blev drevet hid og did af bølgernes uimodståelige magt. Hele natten blev de kastet omkring af de oprørte bølger og var hvert øjeblik udsat for at blive opslugt af dem. Det var blot nogle få timers arbejde i almindeligt vejr at ro over til den modsatte bred fra det sted, de havde forladt. Men deres skrøbelige båd blev drevet længere og længere bort fra den havn, de søgte. Den var som en bold for den oprørte storm. De havde forladt Jesus med utilfredse hjerter. De knurrede indbyrdes, fordi deres ønske ikke var blevet opfyldt med hensyn til at ophøje deres herre til konge i Israel. De bebrejdede sig selv, fordi de så let lod sig vende bort fra deres beslutninger og så let gav efter for Jesu bud. De mente, at dersom de havde været mere påståelige med at udføre deres beslutninger, så havde de nok til sidst opnået deres hensigt.