De, som bar den lamme, søgte at trænge sig gennem den urolige skare, men deres forsøg var forgæves. De talte indtrængende til folket om, hvor nødvendigt det var for dem at komme frem, for om muligt at få folket til at vige pladsen; men det hjalp ikke. Den syges lidelser forøgedes ved hans ængstelighed, og hans venner frygtede for, at han ville dø midt i denne forstyrrelse. Den syge ser sig omkring med ubeskrivelig smerte. Må han opgive alt håb nu, da den hjælp, han så længe har søgt, er så nær? Han føler, at han ikke kan udholde en så bitter skuffelse. Han foreslår at hans venner skal bære ham til bagsiden af huset og bryde igennem taget og føre ham frem for Jesus på denne måde.