På den første dag i ugen forsatte Jesus sin rejse til Jerusalem for at deltage i påskehøjtiden. En stor skare, som kom til Betanien for at se ham, ledsagede ham, ivrig efter at være vidner til hans indtog i Jerusalem. Hele naturen syntes at glæde sig. Træerne var klædte med grønt og fulde af blomster, som fyldte luften med sin vellugt. Mange mennesker var på vej til staden for at fejre påskefesten. Flere vedblev hele tiden at forene sig med skare, som fulgte Jesus. Han sendte to af sine disciple for at hente en asenindens føl, så at han kunne ride ind i Jerusalem. Det var blot et kort stykke vej, og eftersom han ellers altid rejste til fods, kunne hans disciple ikke begribe, hvorfor han foretrak at ride. Men deres hjerte blev opmuntret ved den glade tanke, at Jesus nu var ved at holde indtog i hovedstaden og lade sig udråbe til jødernes konge og gøre krav på sin kongelige magt. Medens disciplene udførte dette ærende, omtalte de deres glødende forventninger til Jesu venner, og begejstringen udspredte sig vidt og bredt og vakte de største forventninger hos folket.