Da toget kom til toppen af højen og var ved at stige ned til staden, standsede Jesus og hele mængden med ham. Jerusalem lå foran ham i al sin herlighed, badet i den nedgående sols stråler. Alles blikke vendte sig mod templet, der i herlig pragt hævede sig over alle andre bygninger i staden og syntes at pege op mod himlen, som om det ville henvende folkets tanker til den eneste sande og levende Gud. Dette tempel i sin majestætiske herlighed havde længe været den jødiske nations stolthed og ære. Romerne roste sig også af det som et storartet monument, hvortil der ikke fandtes lige. Romernes konge havde hjulpet jøderne med at pryde det, og de havde tilsammen ikke sparet nogen umage eller bekostning for at anskaffe de skønneste og kosteligste prydelser både udvendig og indvendig.