Jesus så på den henrivende scene, som lå foran ham, og den store skare ophørte med sine råb, aldeles betaget af de skønne syn, som pludselig viste sig for dem. Alles øjne vendte sig uvilkårlig mod Frelseren, og de ventede i hans ansigt at finde et udtryk af den samme beundring, som de følte; men i stedet for dette så de en sky af sorg samle sig på hans åsyn. De forbavses og føler sig skuffede ved at se Frelserens øjne fyldtes med tårer, og at hans legeme svajer frem og tilbage ligesom et træ i stormen, medens et smerteråb lyder fra hans skælvende læber ligesom fra et sønderbrudt hjertes dyb. Hvilket syn dette var for englene at betragte! Deres højt elskede fyrste udgyder smertefulde tårer! Hvilket syn for den glade skare, som med sejrsråb og opløftede palmegrene ledsagede Jesus til den høj, hvorfra de så den herlige stad, hvori de håbede, han skulle regere! Deres råb ophørte, medens mange tårer flød af medfølelse med den sorg, som de ikke kunne forstå.