Dog græder og sukker Genløseren ikke i dyb sjælesmerte over disse ting, som minder ham om hans grusomme død. Hans sorg er ingen sorg for ham selv; tanken om legemlig lidelse forfærder ikke den ædle, selvopofrende sjæl. Det er synet af Jerusalem, som gennem trænger Jesus hjerte med kval - Jerusalem, som forkaster Guds Søn og foragter hans kærlighed, som har nægtet at lade sig overbevise af hans mægtige mirakler og er i færd med at tage hans liv. Han ser, hvorledes staden nu er stillet, idet den gør sig skyldig i at forkaste sin Genløser, og hvad den kunne havde været, dersom den havde antaget ham, der alene kunne læge dens sår. Han var kommet for at frelse den. Hvorledes kan han give slip på denne sted, der er for ham som et kært barn?