Her havde et af Gud velsignet folk boet. Han havde gjort deres tempel til sin bolig; det hævede sig smukt og var hele landets glæde. Dets historie indeholdt en beretning om Kristi beskæmmende ømme kærlighed, ligesom en fader bærer sit eneste barn, gennem mere en tusinde år. I dette tempel havde profeterne forkyndt sine højtidelige advarsler, Der havde man bevæget de brændende røgelsekar, medens røgelsen, blandet med de tilbedendes bønner, opsteg til Gud. Der havde ofrenes blod flydt, som var et forbillede på Kristi blod. Der havde Jehova åbenbaret sin herlighed ovenover nådestolen. Der havde præsterne tjent i lange klæder og brystplader, som var besatte med ædelstenene, og den ceremonielle gudstjenestes pragt havde vedblevet gennem tiderne. Men alt dette må komme til ende; thi Jerusalem har beseglet sin egen dødsdom, og dens ødelæggelse er nær.