Gud havde selv ved sin forsyns styrelse ordnet de begivenheder, som nu fandt sted, og dersom mennesker ikke havde udført den guddommelige plan, så ville han have givet de livløse stene en røst til at tale, og de ville have hilset Guds Søn med æresråb. Dette, som nu gik for sig, var blevet åbenbaret for de hellige profeter i et syn, og menneskene havde ikke magt til at omstyrte Jehovas planer. Idet farisæerne tavse drog sig tilbage, lød Sakarias ord fra mange hundrede læber: "Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusalems datter! Se din konge kommer til dig, Retfærdig sejrrig er han, ydmyg, ridende på et æsel, på en aseninders føl."