Da disciplene kom tilbage fra deres ærende, blev de forundret over, at deres Mester samtalede med en samaritansk kvinde. Dog spurgte de ikke efter, hvad hun ville, ej heller spurgte de Jesus, hvorfor han talte med hende. Kvinden forlod sin vandkrukke. Hun glemte sit ærende til brønden, gik bort til staden og sagde til alle, som hun mødte, og til mændene i staden: "Kom, se et menneske, som har sagt mig alt det, jeg har gjort! Mon ikke han er denne Kristus?"