Jesus havde endnu ikke drukket af vandet for at slukke sin tørst eller smagt på den mad, som disciplene bragte ham. Han blev så fordybet i sjæles frelse, at han glemte sin legemlige trang. Men hans disciple bad ham indstændig om at spise. Idet han endnu dvælede ved sin store mission, svarede han dem: "Jeg har mad at æde, den I ikke kender" Hans disciple blev forbavsede og forundrede sig indbyrdes, om nogen kunne havde bragt ham noget at spise, medens de var borte. Men Jesus forklarede sine ord: "Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning."