Kvinden så på ham med forundring. Han havde vakt hendes interesse og indgydt hende agtelse for sig selv. Hun mærkede nu, at det ikke var vandet i Jacobs brønd, han hentydede til; thi dette brugte hun bestandig, hun drak af det og tørstede igen. Med mærkværdig tro bad hun ham om at give hende det vand, som han talede om, at hun ikke skulle tørste og vedblive at komme til brønden for at drage vand.