De, som således hjalp til at understøtte romernes herredømme, blev betragtet som frafaldne. Jøderne anså det for en skam at holde selskab med en tolder. De betragtede dette embede som ensbetydende med undertrykkelse og udsugelse. Men Jesus lod sig ikke påvirke af farisæernes fordomme. Han skuede ind i hjertet. Hans guddommelige øje så, at Mattæus var et menneske, som kunne blive nyttigt for den menighed, han skulle oprette. Denne mand havde lyttet til Kristi undervisning og følte sig hendraget til ham. Hans hjerte var fuldt af ærbødighed for Frelseren; men han havde aldrig tænkt på, at den Store Lærer ville nedværdige sig til at lægge mærke til ham langt mindre vælge ham til sin discipel. Derfor blev han meget forbavset, da Jesu henvendte disse ord til ham: "Følg mig!"