De, som søgte at fange vor frelser i ord, tude ikke i mængdens nærværelse besvare dette spørgsmål af frygt for at indvikle sig i selvmodsigelse. De vidste, at selv om de hellere lod et menneske ligge og dø end at overtræde deres egne sagn ved at hjælpe det på Herrens dag, så ville de dog straks hjælpe et umælende dyr, fordi ejeren ville lide tab, dersom dette blev efterladt. Således ophøjede de et umælende dyr over mennesket, som var skabt i Guds billede.