Efter at Jesus havde forklaret for folket, hvad sand lykke var, og hvorledes den kunne opnåes, fremhævede han mere bestemt disciplens pligter som lærere, udvalgte af Gud til at lede andre på retfærdighedens og livets evige stier. Han vidste, at de ville ofte blive skuffede og modløse, at de ville møde megen bitter modstand, at de ville blive forfulgte og deres visdom forkastet. Hans altseende øje skuede ind i deres tjeneste i de kommende år, og han så, hvilken sorg og mishandling de ville komme til at lide, idet de bestræbte sig for at bringe menneskene frelse. Han vidste godt, at disse fattige fiskere, som lyttede så opmærksomt til hans ord, ville komme til at lide foragt, pine, fængsel og død, idet de udførte deres hverv, og han vedblev: —