Genløsningen: Eller Kristi lære, den salvede kapitel 9. 105.     Fra side 105 i den engelske udgave.tilbage

Marias offer

De kom tilbage med efterretninger, som forøgede mængdens begejstring. Alle var begærlige efter at se og høre Jesus, hvis berømmelse som en profet havde udbredt sig over hele landet. Man spurgte overalt efter den underfulde lærer, hvor han var kommet fra; om Lazarus, som var blevet oprejst fra de døde, ville følge med ham til Jerusalem, og om det var sandsynligt, at den store profet ville blive kronet som konge ved denne højtid. folkets opmærksomhed var fuldstændig hendraget til Jesus og hans underfulde gerninger. Præsterne og de øverste så, at de tabte sin indflydelse over folket, og deres raseri mod Jesus tiltog. De kunne næppe vente, til han kom og gav dem den ønskede anledning til at tilfredsstille deres hævnlyst og skaffe ham ud af sin vej for evig. Eftersom tiden gik hen, blev de mere urolige og ophidsede og frygtede for, at Jesus måske slet ikke ville komme til Jerusalem. De var bange for, at han kendte deres onde planer, og at han derfor blev borte. De erindrede, hvor ofte han havde læst deres tanker, åbenbaret deres skjulte bevæggrunde og omstyrtet deres morderiske planer. De kunne næppe skjule deres uro og sagde til hverandre: "Hvad mener I? Mon han slet ikke kommer til højtiden?"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.