Idet Jesus så på sine trofaste efterfølgere, sagde han: "Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal herliggøre ham snart." Derpå underrettede han dem om, at han skulle snart skilles fra dem. Den ivrige Peter kunne ikke udholde at være uvis i denne sag. Han spurgte: "Herre! hvor går du hen?" Jesus svarede: "Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men siden skal du følge mig." Men Peters interesse var blevet stærkt vakt, og han trængte ind på Jesus, at han skulle forklare hele sin mening, idet han sagde: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig." Jesus svarede med bedrøvelse: "Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre gange." Derpå så han med kærlig medlidenhed på sin hjord, som snart skulle blive forladt uden hyrde. Han søgte at vende deres sind bort fra den forlegenhed, som hans vidnesbyrd havde frembragt og sagde ømt: "Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen."