Jesus nærede den dybeste interesse for disciplene; hans kærlige ord lød for dem med trøst og råd og i bøn og gjorde et så dybt indtryk på deres hjerte, at de aldrig glemte det. Disse ord fra Frelserens læber blev nedskrevet af Johannes i hans fjortende, femtende og sekstende kapitel, og disciplene gentog dem atter og atter for at opmuntre sit mismodige hjerte under den store skuffelse og prøve som de måtte gennemgå. Ikke før efter opstandelsen blev disse ord talt ved en mindeværdig anledning og forstået og påskønnet til fulde.