Disciplenes svaghed opvakte Guds Søns medlidenhed. Han tvivlede på, om de kunne udholde den prøve, de måtte gennemgå, når de blev vidne til hans forrådelse og død. Han irettesatte dem ikke strengt for deres svaghed, men formanede dem med hensyn til den prøve, som forestod dem: "Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!" Hans ånd havde medfølelse for deres svaghed, og han fremførte en undskyldning for deres efterladenhed i at udføre deres pligter mod ham: "ånden er villig, men kødet er skrøbeligt." |