Frelserens ord nåede de søvnige disciples øren: "Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!" Den sjælekval, som Guds kære Søn led, bragte blodsdråber fra af han porer. Han søgte atter at rejse sig. Hans menneskelige hjerte længtes efter hans ledsageres medfølelse, og han gik vaklende tilbage til det sted, hvor disciplene sov. Hans nærværelse vækkede dem, og de så på hans ansigt med frygt; thi det var plettet af blod og udtrykte en sjælesmerte, som var dem ubeskrivelig.