Han talte ikke til dem denne gang, men gik bort og søgte hen til det samme sted, hvor han faldt ned, overvældet af et stort mørkes rædsel. Guds Søns menneskelige hjerte skælvede i denne prøvens time. Det forfærdelige øjeblik var kommet, da verdens skæbne skulle afgøres. De himmelske hærskarer ventede på udfaldet med overordentlig interesse. Menneskeslægtens skæbne skælvede på vægtskålen. Guds Søn kunne endnu unddrage sig fra at drikke det bæger, som menneskenes synder bragte ham. Han kunne havde visket den blodige sved af sin pande og lade menneskene omkomme i deres ugudelighed. Ville den evige Guds Søn drikke den bitre drik af fornedrelse og dødssmerte? Ville de uskyldige lide følgerne af Guds forbandelser for at frelse de skyldige? Jesu ord lød skælvende fra hans blege læber: "Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!"