Efter at Jesus havde fattet denne beslutning, og var kommet til det sidste vendepunkt, faldt han til jorden i en døende tilstand, efter at han til dels havde forsøgt at stå op. Hvor var nu disciplene, at de kunne lægge sine hænder under Frelserens matte hoved og bade den pande, som i sandhed bar dybere mærker af sorg end noget andet menneskes? Frelseren trådte persekarret alene, og af hele folket var der ingen med ham. Og dog var han ikke alene. Han havde sagt: "Jeg og min Fader er ét." Gud led med sin Søn. Menneskene kan ikke fatte det offer, som den evige Gud fremførte, idet han hengav sin Søn til spot, sjælekval og død. Dette er det største bevis på Faderens uendelige kærlighed. til menneskene.