Jesus havde samtalt med sine disciple og undervist dem; men da han kom nær til Getsemane blev han forunderlig tavs. Hans disciple var forlegne og betragtede ængstelig hans ansigt i håb om der at læse en forklaring over den forandring, som var kommet over deres Mester. De havde ofte set, hvorledes han var nedslået; men de havde aldrig før set, hvorledes han var nedslået; men de havde aldrig før set ham så bedrøvet og tavs. Eftersom de drog nær til haven, tiltog denne besynderlige bedrøvelse; men de turde dog ikke spørge ham om årsagen dertil. Hans legeme vaklede, som om han var nær ved at falde. Disciplene så med bekymring efter det sted, hvor han plejede at opholde sig, for at deres Mester kunne få hvile.