Judas, forræderen, glemte ikke, hvad han havde lovet. Han nærmede sig til Jesus og tog hans hånd ligesom en god ven og gav ham det kys, hvormed han forrådte ham. Jesus siger til ham: "Ven, gør det du er kommen for!" Hans stemme skælvede af sorg, idet han således talte til den vildfarende Judas. "Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?" Den rørende advarsel burde have vækket forræderens samvittighed og rørt hans forhærdede hjerte; men al troskab og menneskelig ømhed havde fuldstændig forladt ham. Han stod fræk og trodsig og viste ingen tilbøjelighed til at give efter. Han havde hengivet sig under Satans herredømme, og havde ingen magt til at modstå ham. Jesus unddrog sig ikke fra forræderens kys. Han fremstiller derved et eksempel for os på overbærenhed, kærlighed og medlidenhed, som er uden lige.