Da disciplene så, at Jesus ikke frelste sig selv fra sine fjender, men tillod dem at gribe og vinde ham, blev de fortrydelige over, at han tillod denne ulykke at komme både over ham selv og dem. De havde netop været vidne til hans magt, idet han kastede dem til jorden, som kom for at gribe ham, og da han helbrede tjenerens øre, som Peter havde afhugget, og de vidste, at dersom han ville, så kunne han udfri sig selv fra denne morderskare. De bebrejdede ham for, at han ikke gjorde det, og beskæmmede over denne for dem uforståelige adfærd forlod de ham og flygtede. Kristus havde forudset denne flugt og havde advaret dem forud, da de var på salen, med hensyn til den fremgangsmåde de ville følge: "Se, den time kommer, ja, den er allerede kommet, da I skal spredes hver til sit og lade mig ene tilbage; dog, jeg er ikke ene, thi Faderen er med mig."