Ethvert skridt, som Frelseren tog, anstrengte ham meget. Han stønnede højt, som om han led under vægten af en forfærdelig byrde; men han undlod at forfærde sine tre udvalgte disciple ved en tydeligere forklaring over den sjælesmerte, som han skulle lide. Disciplene forhindrede ham to gange fra at falde til jorden. Jesus fornemmede, at han behøvede at være endnu mere i ensomhed, og han sagde til de tre, som var med ham: "Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!" Disciplene havde aldrig før hørt ham talt med en så alvorsfuld stemme. Hans legeme rystede af angst, og hans blege åsyn bar præg af en sorg, som overgår al beskrivelse.