Da Johannes trådte ind i paladset, forsøgte han ikke at skjule, at han var en af Jesu tilhængere. Han gik ikke ind blandt den rå skare, som forhånede og bespottede hans Mester. Der var ingen, som spottet ham; thi han udgav sig ikke for andet, end hvad han var, og vakte derfor ingen mistanke. Han søgte hen til et afsides sted, hvor skaren ikke så let kunne se ham, men hvor han var så nær ved Jesus som muligt. Her kunne han se og høre alt, som foregik under hans Herres forhør.