Jesus vidste godt, at de, som forhørte ham, søgte at lokke ham til at sige nogen, som kunne vække frygt hos den romerske øvrighed for, at han søgte at oprette en hemmelige forening i den hensigt til sidst at oprette et ny rige. Han sagde derfor tydelig til Annas, at han ikke havde nogen hemmelighed angående sin hensigt eller lære. Idet han vendte sig til ham, sagde han med underfuldt eftertryk: "Hvorfor spørger du så mig?" Havde ikke præsterne og de øverste sendt spioner for at give agt på, hvad han foretog sig, og fortalt dem ethvert ord? Havde de ikke været tilstede ved enhver forsamling af folket og underrettet præsterne om alt, hvad han sagde og gjorde? "Spørg dem, der har hørt det, om hvad jeg har talt til dem," svarede Jesus, og hans ord var en irettesættelse til Annas, som havde været på spor efter ham i flere måneder og søgt at fange ham og føre ham for en hemmelig domstol, hvor folket ikke kunne have nogen stemme, for at han ved falske vidner kunne opnå det, om var umuligt for ham at opnå på en ærlig måde.