Jesus stod rolig og fattet for ypperstepræsten, medens mængdens øjne var rettede mod ham, og alle omkring ham var heftig oprørte. Kajfas så på fangen et øjeblik og blev slået med en pludselig beundring for hans værdige adfærd. Der opstod en overbevisning hos ham om, at dette menneske var Gud lig. Men det næets øjeblik bortjog han denne tanke og foragtede sine egne følelser. Derpå lød hans røst med spydige, stolte ord, idet han forlangte, at Jesus skulle udføre et at disse mægtige mirakler for ham, som havde gjort ham så berømt blandt folket. Men Frelseren lod, som om han ikke hørte hans ord.