Folket sammenlignede uvilkårlig Annas' og Kajfas' ondskabsfulde, hidsige opførsel med Jesu rolige, majestætiske adfærd. En hellig indflydelse syntes at udgå fra Frelseren og at opfylde rummet omkring ham. Det spørgsmål opstod endog hos den forhærdede mængde, som var til stede: Skal dette menneske, hvis adfærd er så guddommelig, dømmes som en almindelig forbryder? Kajfas mærkede den indflydelse som Jesus havde, og på skyndte forhøret. Han satte sig på dommertronen, medens Jesus stod ved dets fod; på begge sider var dommere og de, som var interesserede i forhøret. De romerske soldater stod på en forhøjning nedenfor tronen.