Genløsningen: Eller Kristi lidelser, hans dom og korsfæstelse kapitel 3. 36.     Fra side 36 i den engelske udgave.tilbage

I domssalen

Præsterne og de øverste havde holdt råd sammen og besluttet, at Jesus skulle fordømmes, enten de kunne skaffe bevis mod ham eller ej. Det var nødvendigt at bringe beskyldninger mod ham, så at romerne skulle anse han for at være straf værdig; thi ellers kunne de ikke udrette noget imod ham ad lovens vej. Hans anklagere kunne finde mange, som ville vidne, at han havde råbt ve over præsterne og de skriftkloge, at han havde kaldt dem hyklere og mordere; men det ville ikke gøre noget indtryk på romerne; thi de syntes selv, at farisæernes hykleri var væmmeligt. Disse vidnesbyrd ville heller ikke have nogen vægt for saddukæerne; thi i deres strid med farisæerne havde de brugt lignende udtryk mod dem. Hans anklagere frygtede for at opirre saddukæerne til modstand mod farisæerne; thi dersom de to partier begyndte at stride mellem sig, så var der al rimelighed for, at Jesus ville undslippe af deres hænder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.