Desuden havde de bestukket falske vidner, som skulle sige, at Jesus havde gjort sig skyldig i ophidse folket til oprør og søgt at oprette en ny regering. De håbede, at dette end mere ville vække frygt hos romerne og hjælpe dem at nå det ønskede mål. Men da disse vidner blev kaldt ind, var deres vidnesbyrd så svage og selvmodsigende, at de var helt værdiløse. Når de blev forhørt, så modsagde de deres egne vidnesbyrd. Det blev klart for folket, at de beskyldninger, som man fremførte imod Jesus, ikke kunne bevises. Frelserens liv havde været så fejlfrit og hans lære så ren, at misundelse og had ikke kunne finde noget, som de kunne fremstille på en falsk måde.