Jesus blev stødt frem og tilbage fornærmet og mishandlet således, at de romerske høvedsmænd til sidst skammede sig derover og blev forbitrede over, at et menneske, som man intet havde bevist imod, skulle være genstand for en så rå behandling af de laveste mennesker. De anklagede derfor jødernes øverster for, at de udøvede en magt, som ikke tilhørte dem, idet de søgte at tage et menneskes liv og forkynde hans dødsdom. De erklærede, at de således angreb romernes myndighed, og at det endog var imod jødernes lov at fordømme nogen til døden ifølge hans eget vidnesbyrd. Denne erklæring af den romerske øvrighed standsede for en kort tid det skammelige optrin.