Da Judas fandt, at hans bønner var forgæves, faldt han ned for Jesu fødder og erkendte, at han var Guds Søn, og bad ham om at tilgive hans synd og om at benytte sin guddommelige magt til at frelse sig selv fra sine fjender. Frelseren irettesatte ikke sin forræder hverken med ord eller blik. Han vidste, at han led det bitreste samvittighedsnag for sin synd. Han så medlidende på Judas og sagde, at han var kommet til verden for at lide.