Jesus søgte således at overbevise Pilatus om, at han ikke havde gjort sig skyldig i at søge kongelig ære. De forskellige urolige og fra hinanden adskilte klasser på det religiøse område havde forvirret Pilatus, og hans sind greb med begærlighed Jesu ord, som erklærede, at han var kommet i verden for at vidne om sandheden. Pilatus havde hørt mange røster, som havde råbt: Her er sandheden! Jeg har sandheden! Men dette menneske, der blev ført frem for ham som en forbryder, som også påstod at have sandheden, bragte en større længsel i hans hjerte efter at vide, hvad sandhed var, og hvorledes de kunne opnåes. Han spurgte Jesus: "Hvad er sandhed?" Men han ventede ikke på svar. Den oprørske skare støjede hele tiden mere og mere. Deres utålmodige råb skurrede i hans øre og minde ham om hans stilling som dommer. Han gik ud til jøderne, som stod for domhusets dør, og erklærede med høj røst: "Jeg finder ingen skyld hos ham."