Da Herodes først havde hørt om Jesus og hans mægtige gerning, var han blevet forfærdet og havde sagt: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er opstået." "Derfor virker undergørende kræfter i ham." Herodes havde aldrig før set Jesus; men han havde længe ønsket at se ham og blive vidne til hans underfulde magt. Han var fornøjet over, at han blev ført til ham som fange; thi han havde ingen tvivl om, at han kunne tvinge til at udføre et mirakel, dersom han derved kunne frelse sit liv. Herodes' samvittighed var meget mindre følsom nu, end den var, da han havde skælvet af forfærdelse over Herodias' forlangende om at få Johannes Døbers hoved. Nogen tid efter havde han følt stærkt samvittighedsnag over den gruelige handling, han havde begået for at tilfredsstille en grusom kvindes hævnlyst. Men hans bedre følelser var blevet mere og mere svækkede ved hans udsvævende liv, indtil hans synder forekom ham ubetydelige. De mennesker, som kan udføre de værste forbrydelser, er de, som engang har været overbeviste af sandhedens ånd og har vendt sig bort fra lyset til ugudelighedens mørke. Herodes havde været nær ved at blive en af Johannes' disciple; men da han til sidst skulle afgøre denne sag, faldt han i Satans snarer og dræbte den, som han vidste var en sand profet.