Da Frelseren blev bragt for Herodes, trængte den rå hob sig nær omkring ham og råbte imod ham. Nogle beskyldte ham for en forbrydelse, andre for en anden. Herodes påbød tavshed og befalede, at Jesus skulle løses; thi han ønskede at spørge ham. Han betragtede Frelserens blege sørgmodige ansigt, som bar udtryk af stor visdom og renhed, men tillige af yderlig træthed og lidelse, med nysgerrighed blandet med en tilbøjelighed til medfølelse. Herodes så vel som Pilatus vidste på grund af sit bekendtskab med jødernes sindelag, at ondskab og misundelse havde bevæget dem til at fordømme et uskyldigt menneske.