Dersom jøderne havde haft myndighed til at gøre det, så ville de have henrettet Jesus straks, efter at dommerne så hastig havde udtalt hans dødsdom; men den magt havde romerne taget fra dem, og det var nødvendigt, at sagen måtte overgives til den rette øvrighed, så den kunne afgøres tilfulde. Jøderne var ivrige efter at fremskynde Jesu forhør og fuldbyrde hans dødsdom; thi dersom dette ikke skete straks, så ville det blive udsat en hel uge på grund af påskefesten, som var nær. I dette tilfælde måtte de have beholdt Jesus som fange. Folkeskaren råbte nu, at han skulle dø, men om en kort tid kunne deres ophidselse lægge sig og deres sindsstemning forandres. Den bedre del at folket ville blive opvakt til at forsvar ham, og der var da al sandsynlighed for, at han ville blive løsladt. Præsterne og de ældste mærkede, at der ikke var nogen tid at spilde.