Herodes trængte ind på Jesus, at han skulle frelse sit liv ved at udføre et mirakel, som kunne bevise hans guddommelige magt. Men Frelseren havde ingen sådan gerning at udføre; han skulle påtage sig menneskets natur og skulle ikke udføre et mirakel for at tilfredsstille et ugudeligt menneskes nysgerrighed, ej heller for at frelse sig selv fra nogen smerte og fornedrelse, som et menneske måtte lide under lignende omstændigheder. Herodes søgte at få ham til at bevise, at han ikke var en forfører ved at åbenbare sin mangt for skaren. Han lod derfor i denne hensigt den del krøblinge og vanskabte mennesker bringe frem og befalede Jesus med myndighed at helbrede dem i hans nærværelse, idet han mindede om, at dersom han virkelig havde udført sådanne mærkværdige mirakler, som man fortalte om ham, så havde han endnu kraft til at udføre lignende undergerninger og kunne nu gøre dette til sin egen fordel og derved blive løsladt.