Dersom Jesus havde ønsket at gøre det, kunne han have talt sådanne ord, som ville havde trængt dybt ind i den forhærdede konges hjerte. Han kunne have bragt frygt og bæven over ham ved at fremlægge al hans ugudelighed for ham og den rædsomme straf som nærmede sig. Men Jesus havde intet lys for et menneske, som havde gået lige imod den oplysning, han havde fået opladt endog for den værste synders oprigtige bøn; men han havde intet øre for Herodes' befaling. De øjne, som altid med medlidenhed og tilgivende overbærenhed havde hvilet på angergivne syndere, hvor besmittede og lave de end var, ville ikke engang se på Herodes. De læber, som havde udtalt så meget dyrebar undervisning og altid været rede til at besvare deres spørgsmål, som søgte oplysning, og at tale den trøst og tilgivelse for dem, som var syndige og mismodige, havde intet ord for den stolte, grusomme Herodes. Det hjerte, som altid blev berørt af menneskelig elendighed, var tillukket for den hovmodige konge, som ikke følte trang til en frelser.