Pilatus blev bleg, da han læste dette budskab. Men præsterne og de ældste havde benyttet denne mellemtid til endnu mere at ophidset folket, indtil de var fuldstændig fulde af vrede og raseri. Deres landshøvding var tvunget til at handle. Han vendte sig til skaren med stor alvor: "Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?" Landshøvdingen plejede ved påskefesten at give folket en fange løs, hvilken de ville. Pilatus greb denne anledning til at frelse Jesus, og da han fremsatte valget for dem mellem den uskyldige Frelser og den berygtede røver og morder, Barrabas, håbede han at vække deres retfærdighedsfølelse. Men hans forbavselse var stor, da de råbte: "Bort med ham, med lad os få Barabbas løsladt!" Præsterne var de første, som råbte, og derpå stemte skaren i, at deres råb lød gennem domhuset som skrig af djævle.