Pilatus var nu mere end tidligere overbevist om det menneskes ypperlighed, som stod foran ham, og han forsøgte igen og igen at frelse ham. "Men jøderne råbte og sagde: "Hvis du giver ham fri, er du ikke kejserens ven, Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren." Med disse ord berørte de Pilatus' svageste side. Regeringen havde betragtet ham med nogen mistanke, og han vidste, at rygtet om utroskab hos ham sandsynligvis ville koste ham hans embede. Han vidste, at dersom jøderne blev hans fjender, ville de ikke vise nogen barmhjertighed; thi han så for sig et eksempel på den udholdenhed, hvormed de søgte at dræbe en, som de hadede uden grund.