De hastede af sted med Jesus under høje sejrs råb. Men deres støj ophørte en kort tid, da de kom forbi et afsides sted og så, at Judas, som havde forrådt Jesus, lå død ved foden af et tørt træ. Det var et gruopvækkende syn. Vægten af hans legeme havde sønderrevet strikken, hvormed han havde hængt sig i træet, og idet han faldt, var han legeme blevet forfærdelig lemlæstet, og hundene var i færd med at æde det. Man gav straks befaling til at begrave de sønderslide levninger. Men der var mindre støj og spot, idet skaren drog videre, og mangt et blegt ansigt åbenbarede den frygt, som fyldte hjertet. Gengældelsen syntes allerede at hjemsøge den, som var skyldig i Jesu blod.