Røveren på korset følte i sin sjæl den trøst og fred, som kom af, at Gud antog ham, selv om han led legemlige smerter. Frelseren, ophøjet på korset under kval og foragt, forkastet af præsterne og de ældste, blev søgt af en syndig, døende sjæl med en tro, som ser verdens Genløser i ham, der er korsfæstet som en forbryder. I denne hensigt forlod Guds Søn himlen for at frelse fortabte syndere. Medens præsterne og de øverste på grund af sin egenretfærdighed foragtede ham og ikke kunne se hans guddommelige karakter, åbenbarede han sig selv for den angergivne røver som synderes ven og Frelser. Derved viser han, at den ugudeligste synder kan finde tilgivelse og frelse gennem Kristi blods fortjeneste.