Guds Ånd oplyste denne forbryders sjæl. Han omfattede Kristus i tro, og led efter led i den kæde af begivenheder, som bar vidnesbyrd om, at Jesus var Messias, viste sig for ham, indtil den, som led på korset og var under samme dom som han selv, stod for ham som Guds Søn. Medens de fornemste jøder fornægter ham, og endog hans disciple tvivler på hans guddommelighed, kalder den arme røver, som er på evighedens bred ved slutningen af sin prøvetid, Jesus sin herre. Mange var rede til at kalde ham herre, da han gjorde mirakler, og også efter at han opstod fra graven; men der var ingen, som kaldte ham herre, da han hang på korset, uden den angergivne røver, som blev frelst i den ellevte time. |